Særdeles meget sjælden amerikansk fuglegæst!! Denne fugl i forgrunden af fotoet er en vadefugl af sneppearten - en Langnæbbet Sneppeklire. Den har opholdt sig i Bøjden Nor på Sydfyn fra den 17. april 2013 og over 14 dage mere. Siden 1893 er den kun set 13 gange før i Danmark - senest i foråret 2010 i Lille Vildmose i Nordjylland. Dens næb er meget langt og den har nogle flotte rustfarvede brystfjer og minder om en mere almindelig sneppe i Danmark - nemlig lille kobbersneppe. Men især næbbet adskiller sig fra kobbersneppen. Fantastisk at opleve sådan en sjældenhed på Fyn! - NB! Fuglen i baggrunden på jorden er en hjejle i "sommerdragt".