Jeg ledte rundt om på gravhøjen og neden for de andre intakte bøgetræer. Pludselig så jeg så natugleungen, siddende alene og udsat for denne verdens farer, trygget ind mod foden af et bøgetræ på gravhøjen. Jeg kunne ikke finde andre unger og antog at de var døde ved fældningen eller umiddelbart efter. Dagene havde i længere tid været meget regnfulde og kolde, trods forårstiden. Ungen klaprede nogle gange med næbbet, men opgav så, da den åbenbart fandt ud af at jeg ikke var mor eller far med mad.